Tekstforfatter, der får dine kunder til at læse mere

Ingen tekstforfatter kan gøre dit produkt bedre, end det allerede er. Men han kan skrive tekster, som giver dine kunder lyst til at læse videre. Han kan skabe et indbydende og overbevisende indtryk af din virksomhed. Og endelig kan han vinkle budskabet, så det lige præcis rammer din målgruppe.

Tekstforfatter med forretningsforståelse

Enhver tekstforfatter har sin egen filosofi. Vores er, at en tekst først og fremmest skal være effektiv. Den skal virke. Det er meget vigtigere end, at den er "kreativ". Tekstforfatteren skal ikke få kunden til at beundre flotte formuleringer, men gøre ham interesseret i din virksomhed og dit produkt. For os er tekst simpelthen salg på skrift - også i overført betydning, hvis dine tekster mest er informative.

Tekstforfattere er forskellige - og det er tekster også. Her i huset er vi især gode til:

Men vi kan stort set skrive alt og har også lang erfaring med f.eks. blogs og artikler til magasiner og blade. Så hvis du allerede har besluttet dig for at bruge en god tekstforfatter, er du velkommen til at kontakte os >

Tekstforfatter

Nogle af de fordele, du får hos os:

Tekstforfattere med lang erfaring i salg

Vi begyndte faktisk at skrive sælgende tekster i slutningen af 80'erne - længe før der fandtes hjemmesidetekster og elektroniske nyhedsbreve. Dengang var det salgsbreve, annoncetekster og pressemeddelelser, der blev sendt pr. fax. Men principperne er præcis de samme: Det er stadig tekstforfatterens opgave at skrue teksten sammen, så den giver dine kunder lyst til at læse videre - og købe dit produkt.

En tekstforfatter, der kan forenkle budskabet

En erfaren tekstforfatter kan også gøre et kompliceret budskab enkelt. Vi er gode til at skære det overflødige væk og fremhæve netop de ting ved dit produkt, der kan skubbe salget i vejret. For dig er alle fordelene ved at handle i din virksomhed helt indlysende, men det er de måske ikke for alle andre. Vi ser tingene udefra - fra nøjagtig samme vinkel som dine potentielle kunder.

Faktisk kan det være en fordel, at tekstforfatteren ikke er helt inde i din branche - netop fordi han så ser dine produkter på samme måde, som mange af dine potentielle købere.

Unikke og målrettede tekster

Tekster er en speciel vare, for man kan ikke se produktet på forhånd. En tekstforfatter kan godt arbejde med færdige skabeloner og det er der også nogle, der gør. Men vi foretrækker at forholde os til enhver kunde og ethvert produkt med åbne øjne - og at finde individuelle løsninger. For os er arbejdet som tekstforfatter ikke et samlebåndsarbejde, men hver gang en ny udfordring - som vi glæder os til at løse.

Netop fordi du - som ny kunde - reelt ikke ved, hvad du køber, gør vi meget ud af at understrege, at en tekst aldrig er perfekt, før du er tilfreds. Her i huset bliver enhver opgave fulgt helt til dørs.

Vi bruger aldrig klichéer

Har du nogensinde set udtryk som "vi sætter kunderne i centrum" og "vores vision sætter retningen for, hvor vi gerne vil hen"? Det er klichéer, og vi kunne ikke drømme om at skrive den slags. En tekstforfatter skal være i stand til at finde på noget originalt, som man ikke også kan læse på en halv million andre firmahjemmesider. Det kan vi, og vi gør det konsekvent. Som kunde skal du have et enestående produkt - hver gang.

Garanti for kvalitet

Vi kan lige så godt sige det ligeud: Hverken vi - eller nogen anden tekstforfatter - kan garantere dig nye kunder, et kæmpe omsætningsboom, eller bunker af presseomtale. Men vi kan love dig tekster, som bliver læst, skærper appetitten, og giver det allerbedste, seriøse indtryk af din virksomhed. Og så er du nået meget langt.

Det får du oveni - hos os

Vi er først og fremmest tekstforfattere, og vi brænder for at skrive. Men vi har også mangeårig erfaring med f.eks. pressekontakt, PR, annoncering og mange andre former for markedsføring. Det betyder, at vi kan tænke dine tekster ind i din samlede kommunikation, og det er - bogstaveligt talt - guld værd. Både for en tekstforfatter - og for dig som kunde.

Syv gode grunde til at købe tekst hos os >

Tekstforfatter til mindre og nystartede virksomheder

Et af vores fokusområder er markedsføring af iværksættere og mindre virksomheder. Vi har arbejdet som tekstforfattere for mange mindre firmaer og ved en del om, hvordan man som nystartet virksomhed markedsfører sig bedst muligt. Udover tekster kan vi f.eks. også hjælpe med basal søgemaskineoptimering af din hjemmeside, så kunderne får lettere ved at finde dig i Google. Eller med gode råd om markedsføring i de lokale medier.

Informative tekster

Vi har også stor erfaring som tekstforfattere af informative tekster - f.eks. pjecer, annoncer og vejledende hjemmesidetekster for ikke-kommercielle organisationer. Det er en anden slags opgave, for typisk er informative tekster længere og mere dybdegående, og det er en udfordring at fastholde læserens interesse hele vejen. Det kræver virkelig en god tekstforfatter - og det får du her.

Sådan arbejder vi:

  1. Vi aftaler løsningen af din opgave og en rimelig tidsfrist. Hvis det kræver længere tid, end du regner med, fortæller vi det lige ud. Gode tekster kan tage tid at skrive - selv for en erfaren tekstforfatter.
  2. Senest på det aftalte tidspunkt mailer vi dig første udkast.
  3. Vi drøfter eventuelle rettelser. Som din tekstforfatter er vi også din rådgiver - når det handler om tekst.
  4. Vi fortsætter med at rette og forbedre, indtil teksten er, præcis som du ønsker - selvfølgelig indenfor den aftalte deadline.
  5. Du modtager den færdige tekst.

Nemt og bekvemt for dig. I enkelte tilfælde kan det være en fordel med et møde. Men som regel vil det hele kunne klares over telefon og email.

Opstramning og forbedring af eksisterende tekster

Det er ikke sikkert, at du har brug for en tekstforfatters hjælp til at skrive dine tekster fra bunden. Nogle gange kan mindre gøre det, nemlig hvis du allerede har velfungerende tekster, som bare trænger til opstramning og sprogtjek. Det kan vi også sørge for.

Leveringstider på tekst

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt vi kan levere dine tekster. Det afhænger bl.a. af, hvilken type tekst det drejer sig om - og af, hvor travlt, vi ellers har. Men en tekstforfatter skal også kunne arbejde hurtigt, og vi har mange års rutine i at skrive tekster, der skal være færdige om en time.

Har du brug for en tekstforfatter her og nu? Så ring til os på tlf. 30 31 91 36 eller send en mail til info@tekstcentralen.dk - vi svarer altid hurtigt.

Derfor er fejlfri tekst så vigtig

Der er stadig virksomheder, som tror, at stavefejl og sprogfejl kan være ligegyldige, "for kunderne kan jo heller ikke stave". Det er ganske enkelt noget sludder. Jo mere fejlfri og sprogligt korrekt en tekst er, jo mere seriøs fremstår virksomheden. Hvis man er grundig med sine hjemmesidetekster, produktbeskrivelser osv., er man sandsynligvis også grundig med sin kvalitetskontrol og service.

Desuden er fejlfri tekster simpelthen lettere at læse. Og man kan jo lige så godt lette vejen for potentielle kunder.

Vidste du forresten, at der aldrig må være udråbstegn efter en overskrift? At it, pc, tv, cd og bh altid skal skrives med små bogstaver? At uanset hvor "succesfuld" du er, så hedder det altså succesrig? At sammensatte udtryk, der består af to eller flere navneord, altid skal skrives ud i ét - også selv om det bliver lidt langt? Det hedder ikke tekstforfatter tilfredsheds undersøgelse, men tekstforfattertilfredshedsundersøgelse. Men man kan jo også bare finde et andet udtryk...

Hvornår skal du inddrage en tekstforfatter?

Jo før, jo bedre - i hvert fald hvis du gerne vil have det optimale ud af dit website, dine pressemeddelelser osv. Tekstforfatteren kan sikre sammenhæng i din kommunikation og forhindre dyre fejl i webtekst, kostbare brochurer osv. Og det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede. Altså: Sørg for at inddrage en rutineret tekstforfatter så tidligt som muligt i processen.

Tekster på andre sprog

Har du brug for en tekstforfatter til andre sprog end dansk? Så er du velkommen til at benytte os. Vi kan også levere tekster på engelsk, tysk, fransk og italiensk - fejlfri, naturligvis. Tekstforfatterne er enten tosprogede eller uddannede i det pågældende sprog på højeste universitetsniveau. Kontakt os og hør nærmere.

Har vi nu fortalt alt om, hvad en tekstforfatter kan gøre for dig?

Nej, det har vi ikke. Vi har mere end 12 års erfaring som tekstforfattere og ved meget mere om, hvad gode tekster kan gøre - og alt om, hvordan man skriver dem. Men vi kan bedre rådgive dig, når vi kender den præcise opgave, du skal have løst. Så kontakt os og hør, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed - gerne allerede i dag.